Heste
På trods af mit firmas navn “Top-hund”, behandler jeg rent faktisk også heste.
Min baggrund for dette, er det faktum, at jeg gennem årene har oparbejdet en værktøjskasse og som jeg til stadighed ynder at udvikle.
Jeg arbejder udfra det synspunkt at en behandlingsform ofte ikke kan stå alene. Og ligeledes arbejder jeg ofte også i samarbejde med både dyrlæge og smed. Da jeg ser det som en vigtighed at alle omkring hesten er med i behandlingen og ikke mindst træningen. Her er det ejer/rytter, der spiller den største og vigtigste rolle.
Udover mine mange års erfaring som både rytter og min profession som staldmester, er jeg uddannet dyrepasser med heste som speciale i 1997 og har været i faget lige siden.
Mine kurser/uddannelser
- Veterinær kranio sakral terapeut 2016, fra Naturgården v. Tove Nielsen
- Kursus i at rette SI led 2017 v. Vibeke Lønskov
- Rytterens indflydelse på hestens bevægelse og sundhed 2019 v. Claus Toftgaard
- Diagnostiske punkter TCM (traditionel kinesisk medicin) 2019 v. Gitte Søby, Mysir
- Kinesiotaping 2020 v. Lene Jacobsen
- Kursus i hestens Myofascielle Kinetiske linjer 2022 v. Rikke M. Schultz
Hvornår kan jeg hjælpe din hest?
- Oplever du, at din hest er “stiv” – måske mere på den ene volte end den anden?
- Den har svært ved at bøje sig, stram i den ene side eller i overlinien?
- Den er ikke rengående uden at være direkte halt, måske også skiftevis for eller bag?
- Den mangler sving og bæring i sin bevægelse?
- Den sætter ikke de rigtige muskler og endda asymmetrisk?
- Har den fået massage uden at det egentlig har haft en gavnlig effekt på den, eller synes du den hurtigt er faldet tilbage?
Kan du nikke genkende til nogle af disse symptomer/problematikker ved din hest. Kan det tænkes at jeg kan hjælpe den.
Jeg arbejder med et mix af kranio sakral terapi, manuel terapi, lysterapi, ledmobilisering og sidst men ikke mindst træning/øvelser til at styrke kroppen.
Derudover kan jeg tilbyde behandling med BEMER terapi (vaskulær terapi).